|
Albert Schweitzer

Albert Schweitzer (1875-1965) fødtes i Alsace i en intellektuel familie med bl.a. store præstetraditioner.
Han er nok mest kendt som lægen, der for egne midler oprettede og drev et hospital midt inde i junglen i Afrika. Dette hospital eksisterer stadig i bedste velgående.
Men han var oprindelig uddannet præst og filosof og virkede i flere omgange også som sådan ligesom han udgav en række bøger og afhandlinger indenfor disse emner.
Hertil kommer hans usædvanlige evner som organist og orgelbygger. Han har indspillet adskillige plader, givet over 600 koncerter samt virket som konsulent ved orgelreparationer. I den forbindelse har han også udgivet et stort flerbinds værk om Johan Sebastian Bach og hans musik.
Albert Schweitzer er udover at være en stor humanist, også én af de personer der har modtaget flest hædersbevisninger – her kan bl.a. nævnes Nobelprisen, Goetheprisen og den danske Sonningpris.
Albert Schweitzer har flere gange været i Roskilde, hvor han har prædiket, givet orgelkoncerter samt været konsulent ved en orgelombygning.
|